2012 starter med en god nyhed for alle Cumulus-brugere – og alle som ønsker at bruge Cumulus. Canto, der udvikler Cumulus, har været i maskinrummet og optimeret hele 140 punkter. Resultatet er at Cumulus 8.5.2 er den til dato stærkeste billeddatabase og DAM-system.
Nyt i 8.5.2 er optimering af 64-bit understøttelsen så Cumulus kan arbejde med ekstremt store mængder af filer. Desuden er Mac OS X 10.7 “Lion” fuldt understøttet og så er der en række fejlrettelser.
Attention Solutions har i flere måneder testet 8.5.2 og dette er en version som virkelig leverer. Opdateringen er gratis for alle med et Cumulus abonnement. Det er kun selve installationen der skal lægges til.
Vi anbefaler alle at opdatere – og gør det nu da vi 1. marts 2012 for første gang i 5 år ændrer priserne på installation og service.